GRUNDKURSUS I PSYKISK FØRSTEHJÆLP v/ RIKKE SØRENSEN Proceskonsulent hos Institut for Belastningspsykologi

I forlængelse af Tolkekonsortiets Temadag 7. februar 2024 i Belastningspsykologi for selvstændige tegnsprogstolke med oplæg af cand. Psyk. Rikke Sørensen fra Institut for Belastningspsykologi, har FTT nu lavet en aftale med Rikke om endnu en temadag. Denne gang er det et Grundkursus i psykisk førstehjælp, hvor alle tolke uanset om de er ansatte, freelancere eller selvstændige, kan deltage.

Med udgangspunkt i tanken om ’hjælp-til-selvhjælp’ og Instituttets Hjælpepyramide tager vi hermed næste step opad i pyramiden, og får indblik i og værktøjer til at hjælpe os selv og hinanden, når de mentale og psykiske belastninger ved vores metier bliver (for) overvældende.

Vi håber, at rigtig mange af jer har lyst til og mod på at deltage, og sammen kan vi forhåbentlig finde måder at bruge vores nyvundne viden, og sætte hjælp-til-selvhjælp ind i rammer og strukturer, som passer til ’os’, og som gør vores ny læring og værktøjer anvendelige i vores arbejdsliv.

Kurset vil være specielt tilrettelagt til vores faggruppe, hvorfor ledelsesdelen og organisationskulturen, der er en del af det fastlagte kursus, ikke har relevans og derfor er ’sorteret fra’.

Kurset noteres som formaliseret og relateret og giver derfor 3 cpd point.

OBS - kurset gennemføres kun med minimum 20 deltagere.