Hop til hovedindholdet

Foreningen af Tegnsprogstolke

Stemmetolkning af kirkelige handlinger v/døvepræst Marie Louise - TO DAGE (Roskilde)


Dato og tid

Mandag d. 3. marts 2025 kl. 16:00

Tilmeldingsfrist

Mandag d. 17. februar 2025 kl. 22:00

Sted

BusinessHouse, Jernbanegade 23, 4000 Roskilde BusinessHouse
Jernbanegade 23
4000 Roskilde

Stemmetolkning af kirkelige handlinger v/døvepræst Marie Louise - TO DAGE (Roskilde)


Arrangementsbeskrivelse

OBS to kursusdage
 
Første dag, d. 3. marts kl. 16-20 i Business House.
Anden dag, d. 14. marts kl. 14-18 i en kirke på Sjælland.

Et kursus i en speciel disciplin indenfor kirketolkninger, ved døvepræst Marie-Louise Bork Winther, døvekordegn i Døvemenigheden Østdanmark Joan Jensen og tegnsprogstolk Helle Holm-Andersen.

Mange tolke har tolket ved forskellige kirkelige handlinger i en almindelig sognekirke, altså fra talt dansk til tegnsprog. Mange vil nok have erfaret, at tolkning i disse situationer ikke levner megen tid til at lave ’lækkert’ og visuelt ’ægte’ tegnsprog, da hørende personale i kirkerne ofte fremsiger de liturgiske tekster og ritualer i hurtigt tempo.

Som tolk på denne slags opgaver har man ikke øjenkontakt med taleren (præst, kordegn), men sidder med ryggen til hele herligheden. De døve kirkegængere er normalt i betragteligt undertal, og hele handlingen foregår på hørendes præmisser.

Færre tolke har haft muligheden for at gøre sig erfaringer med den omvendte øvelse, altså når gudstjeneste og andre kirkelige handlinger i en almindelig sognekirke foregår på tegnsprog, hvor der skal stemmetolkes til dansk. Her er (øjen)kontakten mellem tegnsprogstalende præst og kordegn af afgørende betydning for, om det, der siges på tegnsprog og det, som tolken lægger stemme til i de faste ritualer, går op i en højere enhed. Både tegnsprogstaler og tolk skal helst ramme AMEN nogenlunde samtidigt.

Ved døvegudstjenester er døve og hørehæmmede kirkegængere i overtal, og ved andre kirkelige handlinger vil der typisk også være flere end 1-2 døve kirkegængere. Tolken sidder med ansigtet vendt mod præst og kordegn på en plads med optimalt udsyn. Hele handlingen foregår på visuelle præmisser, naturligvis med behørigt hensyn til kirkens hørende personale og hørende kirkegængere, der også skal kunne følge med.

Har du mod på og lyst til at prøve kræfter med denne særlige disciplin indenfor kirketolkninger, så er dette kursus for dig. Udførligt program vil blive sendt til deltagerne.

Der vil være en sandwich eller lignende, en sodavand/vand, kaffe og te, som er inkluderet i prisen.

CPD samlet for kurset: Formaliseret + relateret (8 timer) = 4 point

Kurset bliver gennemført ved minimum 8 deltagere.

Find vej til arrangementet

Klik for at se et kort med stedets placering hos Google Maps >

Samlet antal tilmeldte: 11

Kontaktinformation til arrangør

Foreningen af Tegnsprogstolke
Tlf: +45 00000000
ftt@tegnsprogstolk.dk

Kontaktinformation til arrangør

Foreningen af Tegnsprogstolke
Tlf: +45 00000000
ftt@tegnsprogstolk.dk